For os handler I Mødet om at skabe rum, hvor mennesker lærer og forstår hinanden lidt bedre.
Hvor teori bliver til noget, man kan mærke, og samtaler får lov at forandre.
Vi laver workshops, samtaler og forløb, der handler om at skabe møder med mening.
Det kan være medledende møder i organisationer, demokratiske samtaler eller dialoger mellem mennesker med forskellige perspektiver.
Uanset format handler det om at skabe møder, der fører til klare beslutninger, fælles ejerskab og forandringer, der holder.
Vi tror på samtaler, der gør en forskel.
På møder, der giver energi.
Og på fællesskaber, der vokser, når vi tør være ærlige – også om det, der er svært.
Jeg hjælper mennesker og grupper med at skabe klarhed, tryghed og fremdrift – på en måde, hvor alle føler sig hørt.
Jeg er sociolog og procesfacilitator med mange års erfaring indenfor evaluering, læring og udvikling.
Mit fokus er at designe processer, der både føles meningsfulde og fører til handling.
Jeg arbejder med alt fra mødekultur og samarbejde til evaluering og organisatorisk læring – og jeg er optaget af, hvordan vi lærer sammen, og hvordan små skift i måden, vi mødes på, kan skabe store forandringer.
Jeg arbejder med at skabe organisationer, hvor ledelse og ansvar deles, og hvor formålet driver samarbejdet.
Jeg har introduceret medledende praksisser i både offentlige og private organisationer – og elsker at udfordre gamle strukturer på en konstruktiv måde.
Jeg arbejder med at omsætte værdier og visioner til praksis, fordi ledelse for mig er noget, vi gør sammen – ikke noget, nogen har alene.